Aflastnings- og træningsprodukter
Jeg forhandler et bredt udvalg af aflastningsprodukter, som kan være en simpel og billig løsning til aflastning af smertefulde tryksteder eller gnidninger på foden og på/imellem tæerne. Gehwols silikone aflastninger lever op til mine krav om et hudvenligt og særligt elastisk polymer-gel materiale, der samtidig er ikke-toksisk, hypoallegen og dermatolofgisk kontrolleret.
Den elastiske polymer-gel lægger sig blødt på ømfindige steder på fødder eller tæer, så ubehagelige smerter pga. gnidning eller tryk forhindres. Gelprodukterne er særligt velegnede til aflastning af skæv storetå, knyster, hammertæer, hælspore, nedsunket forfod, ligtorne eller belastede negle som f.eks. “fodboldnegle” eller “gå/løbe-negle”.
Gelaflastningerne bæres under strømper, og kræver ingen tilpasning. De er langtidsholdbare og kan vaskes i håndvarmt vand med et mildt vaskemiddel.