Her kan du blive lidt klogere på fodvorter, og hvordan jeg kan hjælpe dig.
Klik på fanerne her under for at læse mere.
Fodvorter er almindelige og skyldes en virusinfektion i huden. De sidder under fodsålen enten enkeltvis eller i grupper. Fodvorter er typisk 5-10 mm. i diameter og kan kendes på den uregelmæssige overflade, der ofte ligner små blomkål. Et andet kendetegn er små sorte prikker, som skyldes punktvise blødninger fra små blodkar der brister, fordi vorterne udsættes for tryk når man går og står på dem.
Fodvorter kan føles som om, man har sten i skoen, og de kan være særligt smertefulde, hvis de sidder på trykudsatte steder, som f.eks. hælen eller forfoden. Der er ingen symptomer på vorterne, før de er der, og udviklingen af en synlig vorte kan tage adskillige måneder, hvorfor smitten ofte opdages sent. Nok er fodvorter harmløse, men for mange er fodvorter forbundet med social stigmatisering, da de kan være kosmetisk generende.
Vorter er en infektion i det øverste lag af huden, som er forårsaget af en virus i HPV-familien (human papillomavirus). Virus er mikroorganismer, der ikke er i stand til at formere sig alene. De er nødt til at invadere en værtscelle og overtage dens maskineri for at kunne lave flere viruspartikler.
Når kroppen bliver inficeret med en virus, er det dens eget immunforsvar, der skal bekæmpe virus før man kan blive rask. HPV trænger ind i beskadiget hud f.eks. via små rifter eller hudafskrabninger.
De fleste mennesker vil få en fodvorte på et eller andet tidspunkt i deres liv. De ses sjældent hos børn under 3 år, men fra skolealderens begyndelse får flere og flere børn vorter, og hyppigheden af vorter er størst i 12-16-års alderen. Den høje hyppighed i skolealderen skyldes både, at mennesket ikke er født med en naturlig immunitet mod vortevirus samtidig med, at fællesbadning og børns tætte kropskontakt øger smitterisikoen.
Fodvorter i en sen alder
Forekomsten af fodvorter aftager med alderen, fordi menneskets immunforsvar modnes, og dermed bedre kan holde vortevirus i skak. Dog ses der en tendens til, at erhvervede vorter kan være genstridige at komme af med som voksen. Her kan et nedsat immunforsvar, forårsaget af bl.a. sygdom, udkørthed eller behandling med visse typer medicin, gøre behandlingsforløbet langstrakt.
Det uforudsigelige immunforsvar
Da vores immunforsvar reagerer forskelligt, er det også individuelt hvordan kroppen reagerer på vortevirus. Det er ikke alle, der er lige modtagelige, og man kan ikke regne med, at man er livslang immun, selv om man har haft fodvorter i barndommen. Der er altid risiko for, at vortevirus dukker op (bliver reaktiveret) så man får vorter igen.
Fodvorter er meget smitsomme ved direkte eller indirekte berøring. Vortevirus vokser meget langsomt, og derfor kan der gå mange måneder, fra man er smittet, til vorten bryder synligt frem på huden. Af samme grund er det som regel vanskeligt at følge smittevejen.
Virus finder vej gennem småskader i huden
Hudcellerne i fodvorten er pakket med viruspartikler, og frigiver hver dag tusindvis af vira til omgivelserne. Et enkelt virus smitter ikke, der skal et vist antal til, og smitten skal føres ind i huden gennem småsprækker, rifter eller sår på føddernes trædeflader. Derfor kan vorter også sprede sig gennem hudkløe eller barbering, da man her potentielt kan forårsage små skader på huden.
Man kan smitte sig selv og andre
Man kan smitte sig selv og risikere at få endnu flere vorter: Eksempelvis kan de opstå på hænderne ved at kradse i en eksisterende vorte. Risikoen for at smitte andre med fodvorter er mindst lige så stor, da man afsætter virusholdige afstødte hudceller, der hvor man færdes barfodet.
Størst risiko på våde gulve med bare tæer
Hvis huden opblødes af vand eller sved, er den mere modtagelig for smitte, fordi den er “åben”. Derfor har hudceller med viruspartikler fra fodvorter optimale betingelser for smitteoverførsel på våde gulve, som f.eks. i omklædningsrum, svømmehaller, institutioner, på badeværelset osv. Overførsel af smitte kan også ske ved at dele f.eks. håndklæde, barberredskaber, negleklipper og badetøfler med andre.
Fodvorter kan også spredes på gulve der ikke er våde, men hvor der færdes mange mennesker til barfodede aktiviteter som f.eks. yoga el. gymnastik.
Der findes ikke en behandling, som med 100% sikkerhed fjerner fodvorter, og inden for en periode på 2 år vil op til 50 % af vorterne forsvinde af sig selv. Punktum.
Hvis man får vorter, så er én mulighed blot at lade dem forsvinde igen på egen hånd. Når det så er sagt, kan der alligevel være andre gode grunde til sætte behandling af fodvorter i gang: Måske generer vorten dig eller dit barn, eller også vil du bare gerne mindske smittefaren for dig selv og din omverden? Man kan have brug for at “gøre noget” og forsøge at sætte skub i processen.
Inden du beslutter dig for at prøve en fodvortebehandling, er der vigtigt at du er opmærksom på, at vorter opfører sig uforudsigeligt. Der findes omkring 100 forskellige undertyper af den virus der medfører vorter, så det kan være forskelligt hvilken behandling der virker, og dermed være svært at spå om, hvordan netop DIN fodvorte vil regere på behandling. Der findes ikke én vortebehandling, som er velegnet til alle situationer. Behandlingen afhænger af personens alder, antallet af vorter, samt deres placering på huden. Og succesen afhænger af, hvor nemt dit immunforsvar er at “vække”.
Immunforsvaret skal vækkes
Uanset hvilken af de forskellige fodvortebehandlinger du måtte vælge at give en chance, har de alle det samme formål: At irritere fodvorten væk, ved vedvarende at ødelægge og reducere vortevævet. Du skal simpelthen “råbe” dit immunforsvar op, og få det stimuleret til at nedbryde vortevirussen, ved at udnytte, at det hele tiden vil forsøge at reparere opstået skade. Nogle metoder tillader, at du selv kan fjerne vorten derhjemme, mens andre kræver professionel hjælp. De mest anvendte metoder til vortefjernelse er frysning og ætsning kombineret med en beskæring af det inficerede vortevæv. Fælles for alle vortebehandlinger er, at de kræver en målrettet og vedholdende indsats for at lykkedes.
Frysemidler i håndkøb vs professionelle midler
Der findes forskellige frysemetoder til fjernelse af fodvorter, der enten kan købes i håndkøb eller bestilles som en behandling hos en (hud)læge eller en professionel fodplejer. Forskellen på de 2 behandlinger er, at frysemidler i håndkøb indeholder en blanding af dimethylether og propan, og fryser vortevævet til omkring 50-80 minusgrader. Håndkøbsmidler er af den grund knap så virksomme, som det middel med flydende kvælstof, som professionelle kan behandle med, der er ca. 190 minusgrader. Jo koldere vorten påvirkes, des mere effektivt virker behandlingen.
Princippet bag frysemetoden
Principperne bag kryoterapi (frysning) er baseret på, at forskellige typer hudceller har forskellige tærskler over for lave temperaturer. Hudens øverste cellelag, hvor vorterne sidder i, er langt mere følsomt over for temperaturforandringer end det underlæggende hudlag, der er har en anderledes cellestruktur. Når man fryser huden ødelægges hudcellerne og der kommer et sår i det øverste hudlag.
Når man fryser en vorte, kan det medføre en stikkende eller brændende fornemmelse, men smerten forsvinder ofte igen lige efter behandlingen. Behandlingen med frysemidler skal i reglen gentages med forskellige fastlagte intervaller, indtil vorten er helt væk. Behandlingen egner sig ikke til de mindste børn eller meget sensitive personer pga. smertepåvirkningen.
Vortebekæmpelse med ætsning
En anden behandlingsmetode er ætsning ved hjælp af f.eks. salicylsyre eller lapis sølvnitrat. Disse midler opløser vortens yderste lag, hvorefter de virusinficerede hudceller dør. Det døde vortevæv fjernes løbende med en skalpel eller andet egnet “skraberedskab”. Også her er der forskel på midler købt i håndkøb til hjemmebehandling og den behandling, den professionelle kan tilbyde. Behandlingen med ætsende midler skal også i reglen gentages med forskellige fastlagte intervaller, indtil vorten er forsvundet. Behandlingen er tæt på smertefri og egner sig godt til alle.
Lad naturen gå sin gang og se tiden an
Hvis man “læner sig tilbage” og undlader at behandle vorterne, vil de forsvinde, når kroppen har udviklet immunitet mod vortevirus. De fleste børn med vorter vil blive fri for vorter i løbet af 1-2 år. Hos voksne er helbredelsen længere ude i horisonten, ofte mange år.
Specielt hos børn kan behandlingen sættes i forhold til de forholdsvis gode chancer for spontan helbredelse. Er man afventende og vælger at lade kroppen kurere infektionen, skal man selvfølgelig nedsætte risikoen for smitte, ved at bruge badetøfler, sætte plaster på vorterne osv.
Hvad kan en fodplejer hjælpe med?
Hvad kan du selv gøre?
Hvad kan en fodplejer hjælpe med?
Som klinisk fodplejer er jeg uddannet til at behandle lidelser i hudens forhornede lag. En af fordelene ved at lade en professionel behandle fodvorter er, at jeg benytter midler, der er langt kraftigere, end dem man køber i håndkøb og det medfører oftest til et kortere behandlingsforløb. En anden fordel er, at jeg har det nødvendige håndelag og udstyr til at ramme vorten præcist med vortemidlet, så fejlbehandling af den raske hud undgås. Den risiko er forhøjet ved hjemme-behandlinger, da fodsålen kan være svær at nå og se.
Jeg behandler fodvorter i klinikken med 2 forskellige midler: Lapis til ætsning eller Hydrozid til frysning. Disse midler er meget koncentrerede og må derfor kun benyttes af læger, hudlæger og professionelt fodplejepersonel. Jeg benytter dem enten hver for sig eller i kombination. Jeg behandler vorterne ud fra en individuel vurdering af bl.a. antallet af vorter, deres størrelse, placering på huden, hvor lang tid de har været der og min kundes alder og helbredstilstand.
En fodvorte bør altid beskæres
Jeg starter altid en fodvortebehandling med en skånsom beskæring, så den fortykkede hud, der ligger på og ovenpå fodvorten forsvinder. Med mit professionelle håndelag har jeg styr på, hvor tæt jeg kan beskære uden at forvolde skade på den omkringliggende hud. Behandlingssuccesen er nemlig afhængig af, at man kan komme helt ned og ramme vorten, og ikke kun den overliggende hårde hud.
Behandling af fodvorter med lapis ætsning
Min førstevalg i forhold til bekæmpelse af fodvorter er lapis. Det er en desinficerende, svagt ætsende opløsning af sølvnitrat, der skånsomt dræber det væv, den kommer i berøring med. Behandlingen kræver efterfølgende INTET af dig, hverken supplerende hjemmebehandling med håndkøbsmidler eller bekymring om smitterisiko og bøvl med plaster osv. Samtidig er den smertefri, og er derfor også det perfekte valg til børn.
De gode sideeffekter ved behandling med lapis
Ja en lapis-behandling lyder næsten for godt til at være sandt, men den er god nok. Lapis påføres på huden ved let berøring med en pind med sølvnitrat på spidsen, og kan vel bedst kan beskrives som en lang tændstik. Sølvnitratvirker ved både at ætse vorten og samtidig dannes der en sort skorpe, der sidder godt fast på vorten og som beskytter mod smittespredning. Når skorpen begynder at løsne sig skal der en ny behandling til.
Behandling af fodvorter med frysning
Jeg benytter Hydrozid frysemiddel med flydende kvælstof som sprayes på vorten. Denne metode bruger jeg til at supplere med, hvis din vorte er særligt genstridig eller der er mange af dem. Behandlingen kan medføre let smerte i form af stikkende eller brændende fornemmelse på huden, og er derfor ikke egnet til små børn.
Behandlingsforløbet er individuelt
Fodvortebehandlingen skal gentages med et interval på 7 – 14 dage, da frysning af vorter kræver intensiv opfølgning afhængig af vortens udseende og modstandskraft.
Læs mere om hvilke fodbehandlinger jeg tilbyder hos Bang Brix her
Hvad kan du selv gøre?
Undgå først og fremmest at få smitten ført videre til andre. Du bør, så snart du opdager at du har fået en fodvorte, starte en behandling enten med vortemiddel købt i håndkøb, eller få vorten behandlet hos en professionel behandler.
- Undersøg fødderne ofte:
Tjek dine – eller dine børns – fodsåler regelmæssigt, så du kan være på forkant, hvis de dukker op. For at spotte en fodvorte gælder det om at være opmærksom på en halvhård fortykkelse, der godt kan ligne lidt et mini blomkålshoved. Fodvorter sidder typisk de steder, hvor foden er mest udsat for tryk, dvs. på hælen, trædepuden under forfoden og på undersiden af tæerne. Kig efter et blødere område i midten, som måske bløder lidt og har små sorte prikker. Der vil ofte være ømhed, når man klemmer “fra siden” på vorten eller når man står og går på dem. - Hvordan skelner man mellem en fodvorte og en ligtorn?
Ligtorne og fodvorter kan godt ligne hinanden lidt dernede under fodsålen, og man kan nemt blive i tvivl. De er begge små, runde “knopper”, der sidder på et afgrænset hudområde. Forskellen er, at ligtornen er mere glat i overfladen og ikke har fodvortens karakteristiske sorte prikker. Ligtornen vil ofte gøre ondt, hvis man trykker med en finger lige ned på den, hvor en fodvorte ofte er smertefuld ved tryk “fra siden”. - Dæk vorten:
Dæk fodvorten for at undgå spredning af de virusinficerede hudceller til overflader, der kan give virussen videre til andre. Vær også helt sikker på, at snit eller beskadiget hud er dækket for at sikre at virussen ikke spreder sig yderligere. Dæk for en sikkerheds skyld, hvis du er tvivl, om du er beskyttet af en evt. igangværende behandling. Plaster eller klar neglelak er nemme løsninger.
- Fodhygiejne:
Pas dine fødder godt med daglig vask og efterfølgende fodcreme, da en sund hud er mere modstandsdygtig overfor virusinfektion. Cremen skaber en naturlig barriere på huden, så virus har svært ved at “få fat”.
- Del ikke med andre:
Del ikke håndklæder, vaskeklude, sko eller strømper med andre.
- Ikke pille og kradse:
Man skal ikke kradse eller pille ved en fodvorte, da det kan få den til at spredes til andre dele af kroppen, f.eks. fingrene. Endelig skal man ikke røre ved andres fodvorter, da dette vil gøre en udsat i forhold til at pådrage sig infektionen.
- Brug badesandaler:
Hvis du har en fodvorte, kan du beskytte andre mod smitte ved at bære badesko, især i fugtige områder, hvor andre færdes med bare fødder, som f.eks. i svømmehaller, fællesbade, saunaer, omklædningsrum, ved poolen osv. da infektion spredes let i disse fugtige miljøer. Du kan også bruge badesko selvom du ikke har en fodvorte. Dermed mindsker du risikoen for selv at blive smittet, da mange har fodvorter uden at vide det. Du kan også undgå at tage bad i træningscenteret og vente til du kommer hjem. Tag de samme forholdsregler i dit eget badeværelse, hvis nogen i familien har en fodvorte. Er du ude eller hjemme bør du undgå at gå på bare fødder, hvis fodvorten ikke er dækket til.
- Vask ved 60 grader:
Undgå at smitte dig selv gennem åbne sår og rifter. Vask derfor strømper, sengetøj, håndklæder osv. ved en temperatur på mindst 60 grader.
- Jævnlig desinfektion:
Rengør dine sko og tag eventuelle indlægssåler ud, inden du giver begge dele en omgang vask med et egent middel, f.eks. Rodalon. En del sko og såler kan vaskes i vaskemaskinen. Alternativt kan du anvende en “billig” skosål til engangsbrug i dit fodtøj indtil fodvorten er væk.
